Exchange is not a year in your life - It’s a life in one year.

Da det nu er præcis 3 måneder siden at jeg tog hjemme fra begynder jeg for alvor at føle det nu.
Lige præcis hvad det er jeg føler kan være svært at sætte ord på…og derfor er den her sætning lidt perfekt "Exchange is not a year in your life - It's a life in one year".
Der sker simpelthen så meget for en når man er afsted på udveksling, og jeg kan slet ikke følge med.
De første 2 uger syntes jeg at jeg havde alt for meget tid når jeg kom hjem efter skole om eftermiddagen/aftenen. Man snakkede ikke sproget, lektier var udelukkede (det er de stadig men det er mere fordi jeg er for doven til at kigge på dem) og så var det hele ikke som det plejede. For at være helt ærlig var de 2 første uger ikke det sjoveste. Men det er ikke det jeg husker nu når jeg tænker tilbage, det er jo ikke den følelse der sidder tilbage i kroppen på mig. Det er den ulidelige utålmodighed på alt det nye der ventede - det er mig der sidder i toget fra Paris til Mont-de-Marsan total ødelagt af nervøsitet for endelig at skulle møde de mennesker, der nu er min familie.
Der er ikke bare sket meget med det syn jeg har fået på mit eget land, frankrig, men også mig selv.
Den pige der stod i lufthavnen for 3 måneder er ikke den samme som er til stede her nu. Jeg kan ikke kende den pige jeg var, det virker som mange år siden at jeg forlod hende, men samtidig føler jeg mig ikke forandret - det er en mærkelig følelse som kan være svær at forklare og også selv helt at forstå.
Jeg frygter ikke at i ikke kan kende mig når jeg kommer hjem, men jeg har stadig 7 måneder til at blive forvandlet til en iskold fransk kælling ;)

Alle de indtryk, oplevelser, erfaringer, mennesker og tanker jeg møder og har haft er helt sikkert nok til at fylde et helt liv, og det kan også være voldsomt at skulle tage det ind altsammen på en gang. Der er også de dage hvor jeg bare savner alle og alt der hjemme - comfortzonen. Tryghed er helt klart et nøgleord og det er noget af det man lader ligge derhjemme. Og det er virkelig noget af det hårdeste! Mest fordi jeg ikke vidste at det var en ting jeg gav slip på, og så finder man ud af hvor meget tryghed man egentlig ligger hos ens familie, venner, hjem og rutiner.
Men det er så her igen at man som udvekslingsstudent skal vende alt det der virker trist og svært til noget positivt, for det betyder at jeg har lært at finde min tryghed andre steder, og det er lidt fantastisk at man får lov til at dele sit liv med en masse nye mennesker på den her måde.
Som sagt føler man alt på højtryk når man er på udveksling. Det er når man er ked, trist, fortvivlet - men heldigvis også når man er lykkelig, glad, inspireret, undret og forbløffet!
Det kan være de mærkeligste ting der giver en et bust, men man går hen og bliver afhængig af følelsen.

- Bisou

Billedet er fra en skøn strand nær den spanske grænse, 

vi besøgte på vores udflugt til Pays-Basque.

Den Franske Skole...

SKOLESKEMA

Mandag:
09.00 - Tysk
10.00 - Sport
12.00 - Frokostpause
13.00 - Engelsk Renforce
14.00 - Engelsk LV.
15.00 - Fransk/Litteratur
16.30 - Fri


Tirsdag:
08.00 - Matematik
10.00 - Frnask Litteratur
12.00 - Frokost
13.30 - Fransk Litteratur
14.30 - Pause
15.30 - Engelsk Litteratur
17.00 - Fri


Onsdag:
09.00 - Engelsk Renforce
10.00 - Historie
12.00 - Fri


Torsdag:
09.00 - Tysk
10.00 - Engelsk LV.
11.30 - Engelsk Renforce
12.30 - Frokost
14.30 - Matematik
15.30 - Fransk/Litteratur
16.30 - Engelsk Litteratur eller Historie
17.30 - Fri


Fredag:
08.00 - Fransk Litteratur
10.00 - Science eller Biologi
11.30 - Frokost
14.00 - Historie
16.00  - Fri


Sådan ser mit skoleskema, timerne er en del længere en jeg er vant til hjemme fra. Et en "time/modul/periode" hvad man nu vil kalde det varer normalt 1 1/2 time i Danmark, men her varer de 2 timer ad gangen, det er til at overleve men det der er lidt hårdt er at man som regel har 4 timer eller mere i træk med kun 5 min. pause til at nå at skifte klasselokale. Så har vi til gengæld pænt lange frokostpauser og nogle dage længere pauser mellem timerne.
Som i kan se er min længste dag til kl. 17.30 og den korteste til kl. 12.00 om onsdagen, man har en kort dag her i Frankrig midt på ugen så familien kan spise sammen hjemme i stedet for på skolen og arbejdet - det er simpelthen en eftermiddag sat af til kvalitetstid med familien (og jeg klager ikke over en pause mellem de ellers så lange dage!).

Franskmænd starter vist i skole 3 år før vi gør det hjemme i Danmark, og så har de 3 (4) forskellige stadier hvor imod vi i DK kun har 2(3). Det vil sige at de starter i en skole jeg tror er lidt ligesom vores Børnehave men måske bare lidt mere "effektiv" i alderen 3 år, efter det kommer de i Première école i alderen 6-10 år. Efter det går man i College fra 11-14 år. Première og College tilsammen skulle svare til vores folkeskole. Efter det er der Lycée, det svarer til vores Gymnasium og det er her jeg går - mere præcist går jeg i 1*L det skulle man tro var første år på Lycée men det er det ikke...
Lycée består af 3 år:      1. år) Seconde
                                 2. år) Première/1*
                                 3. år) Terminal
Det vil sige at jeg går i en klasse der svarer til 2.g hvilket sætter skole-niveauet lidt højt, og ja så er der jo lige det med at det er på et andet sprog...
På lycée er der forskellige linjer og da det ikke er mig selv der har valgt er jeg kommet i Litteratur-klassen, det vil sige meget Fransk, Historie, Litteratur og Engelsk. Til at starte med syntes jeg det var skønt med så meget engelsk (vi har 8 timer om ugen) men nu bander jeg det langt væk fordi det er ekstrem svært at "skifte" sprog hele tiden. Det er meget rart at snakke lidt engelsk engang i mellem men bliver det for meget begynder det at blive svært at få den rigtige accent, man tænker med engelsk udtale og jeg synes det er svære at huske nye franske ord, hvis jeg i løbet af dagen har snakket engelsk...det er simpelthen for forvirrende, for en i forvejen træt udvekslingsstudent der prøver at lære fransk!

Et andet problem har været at der oprindeligt på Litteraturlinjen ikke er noget matematik. For mange ville det nok være en befrielse, men da jeg regner med at tage en naturfaglig linje med matematik på A-niveau, på Gymnasiet når jeg kommer hjem, var det lidt et problem for mig at se frem til et helt år uden matematik. Det har lykkedes mig at få matematik, ved at dumpe en eksamen-forberedelses klasse. Og selvom skolen næsten er ligemeget for mig hernede går alle lærere meget op i at tingene er i orden, så det var ikke helt nemt...

Selve timerne er meget anderledes hernede! De fleste timer foregår med at læreren står og dikterer mens eleverne sidder og skriver ned, det er en del anderledes fordi jeg normalt finder timerne i Danmark rigtig aktive.
Hernede siger man jo også Madame og Monsieur til lærerne gud forbyde at man siger lærens fornavn (ikke at jeg kender nogle at mine læreres navne). Det er sjovt fordi man har et meget tættere forhold til sine lærer derhjemme, her kan man ikke sige til sin lærer at man er lidt væk i dag fordi man har problemer der hjemme eller noget - Her laver du dit arbejde og hvis du ikke har gjort det, er det ikke godt nok. Lærere og elever er meget mere "på lige fod" i Danmark, man kan tage debatter op med en lærer, og jeg vil sige at lærer endda opfodre os elever til at have holdninger og meninger, det er noget man ikke vil finde den mindste slags af i den franske skole!

De har rigtig, rigtig, rigtig mange prøver hernede, det ligger på ca. 3 om ugen, og nogle gange flere. Franke elever er generelt rimelig stræber agtige, det gælder for mange om at være den bedste. Når man får karakterer hernede hedder det hvor mange point man kan få ud af 20 - jeg kan stadig ikke finde ud af hvad en god karakter er for de franske studenter er aldrig rigtig tilfredse med den karakter de nu har fået.
Til sidst noget jeg simpelthen ikke kan forstå...franskmænd er elendige til engelsk!
Min klasse her engelsk 8 timer om ugen, så jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor størstedelen af klassen ikke er på højere niveau end vores 4. klasser.
- Jeg har heldigvis nogle venner der er ok til engelsk og det gør det lidt nemmere hvis man skal have forklaret nogle franske vendinger.

Nå jeg kunne nok skrive en bog om den franske skole, men det var nogle af de største forskelle.

Livet i Mont-de-Marsan

Nu tør jeg næsten godt at sige at det gælder for de fleste udvekslingstudenter at næsten fra det øjeblik man sender sin ansøgning afsted, går man og er utålmodig efter at få en familie. Nervøs for om man nu kommer afsted, om der er en familie der vælger en, hvordan familien mon er, hvor man skal bo, hvad man kan forvente, hvad folk vil synes om en osv...

En evig strøm af tanker farer igennem en, og jeg ikke rigtig om jeg kan sige at det er stoppet endnu.

Nå men jeg var så heldig at få en værtsfamilie forholdsvis hurtigt i forhold til så mange andre, men også så uheldig at den familie var nød til at melde fra da faren i familien fik en blodprop, og de ikke længere havde mulighed for at have mig.
Jeg var selvfølgelig ulykkelig, men det har heldigvis resulteret i at jeg har fået den mest fantastiske familien - som jeg er uendelig glade for!

Min skønne franske familie består af...
 Min værtsfar Andreas (som oprindeligt er fra Østrig men har boet i Frankrig de sidste 13 år).
Værtsmor Catherine som arbejder på apoteket på hospitalet.
Værtsbror Francois på er 13 år.
Værtsøster Josephine på 11 år.
Og ud over det har jeg 2 ældre værtsøstre - Cecile 20, studerer medicin i Bordeaux og Valentine 23, som bor og studerer med sin kæreste i Wien.
Så er der selvfølgelig alle mine ekstra onkler, tanter, kusiner og fætre - Catherine har 5 søskende så det vil tage for lang tid at forklare lige nu...

Det er en superskøn familie, børnene er super søde der er ingen tvilv om at en hel masse ekstra familie!

Her i familien spiller alle musik. Det er trommer, guitar, klaver, harpe, harmonika, violin og kan ikke helt huske hvor meget mere...men jeg har helt klart følt mig udenfor talentmæssigt da jeg aldrig har været musikalsk anlagt!

Derfor tilbød Catherine at hun ville lære mig at spille klaver, så det er jeg også i gang med.

Ellers bor jeg i meget hyggelig by, Mont-de-Marsan. Vi bor praktisk talt lige i centrum så det er ikke så langt til det hele. Det er dog ikke en specielt stor by så der mangler måske lidt shopping muligheder, men det er til at overleve.

Jeg bor i et rigtigt "fransk" hus. Til jer der har været i Frankrig eller bare ved hvordan et normalt fransk rækkehus ser ud, sådan lidt slidt men på en hyggelig måde og så selvfølgelig med skodder for vinduer. Jep det er lige sådan et hus jeg bor i og inden i er franske huse lidt som de ser ud på facaden - sådan lidt slidte men på en hyggelig måde.

Jeg har mit eget værelse her, som er rigtig dejligt så man kan få lidt ro i sit ellers så trætte og udmattede hoved en gang i mellem. Værelset er dobbelt så stort som mit værelse i Danmark så her er god plads.

Ellers går alt skønt!

 Det ville være løgn ikke at sige at det til tider er hårdt - man er i et nyt land, med nyt sprog, ny kultur skole osv. og selvom jeg har været her i nu 2 måneder er jeg stadig træt og udmattet når jeg kommer hjem efter en lang skoledag, og sidder til tider og falder næsten i søvn når under aftensmaden, som normalt i hverdagen bliver serveret mellem 20 - 21.

Men selvom om det er hårdt til tider og man savner hjemme, familie og venner - er det her samtidig noget af det mest fantastiske jeg nogensinde har oplevet, og jeg bliver ved med at blive blæst omkuld af alt det der sker omkring mig, det går så stærk at man ikke kan følge med!

Den følelse af at vågne om morgenen og vide at der ligger en verden med nye oplevelser og eventyrere åben for dig - det er fransk madness i mit hoved, det er nye sjove mennesker, det at jeg prøver en masse nye ting...som musik og endda fægtning, eller bare det når jeg sidder og Friends på fransk mens børnene puttede sig ind til mig.

Alt nyt er overvældende men jeg elsker det, og den følelse jeg har lige nu ville jeg ikke bytte for noget!

Valentine med sin kæreste til venstre - Catherine i midten - Cecile til højre

og Andreas, Francois og Josephine i midten.

Som man kan se er Bordeaux en større by, jeg har været der en gang. Det er en virkelig smuk by med gammeldags udseende og gode shoppemuligheder!

Stik syd er byen Mont-de-Marsan som er der jeg bor.

Udsyn til mit værelse hvis jeg sidder i min seng.

Min seng - Bamsen er ikke medbragt hjemmefra men min søde lillesøster kom ind til mig første aften med et nogler bamser "så du ikke skal sove alene!" 
- Hun er ikke til at stå for!

Den anden ende af mit værelse.
- Huset er af pæn størrelse men som med værelset er det ikke det bredeste men meget 'aflangt'

Der er i Mont-de-Marsan hver lørdag det mest hyggelige marked, med friske råvarer og en hel gade fyldt med tøj og diverse ting og sager.

Campen i Paris

Så er der gået 1 måned siden jeg forlod Danmark, for at opleve nye spændende eventyr i Frankrig.

- Det er helt sindsygt som tiden flyver af sted!

Nå men for at starte helt fra begyndelsen...

Jeg stod i dag for 1 måned siden i Kastrup lufthavn, med kufferterne pakkede og klar til afgang.

Det svære øjeblik ventede hvor man skulle sige farvel til familie og venner, og det var også hårdt at tage afsked. At stå på rulletrappen og vinke farvel til det liv man var så vant til, men det er faktisk sandt at så snart familien var ude af syne tænkte man ikke mere på dem.

Så var der kun tilbage at komme på flyet, det skulle man tro var simpelt nok...Hvis det ikke var fordi vi troede vi havde god tid og næsten ikke nået vores fly - vi spænede mod gaten (som selvfølgelig lå ekstrem langt væk) mens vi hørte vores navne blive kaldt op over speakeren...Ups.

Vi kom dog med og klarede turen helt til Paris.

Så stod den på 4 dage i Paris, hvilket jeg havde glædet mig meget til. 

Paris er også en fantstisk by, og vi oplevede en hel masse sig dage vi var der; Louvre, Eiffeltårnet, Notre Dame, Sacre-Cæur, Moulin Rouge, Triumfbuen, en masse flotte parker, broer og monumenter - men for at være helt ærlig var det ikke Paris der var det vigtigste, for man var sammen med så mange dejlige mennesker man straks kom i snak med om alt det spændende og nye der skulle ske for os allesammen!